Sammenligning af SRT- og VTT-formater
SRT (SubRip) og VTT (WebVTT) er de mest almindelige undertekstformater. SRT er enkelt opbygget og understøttes af næsten alle medieafspillere. Det bruger en løbende nummerering, tidsstempler og teksten. VTT er et mere moderne format, der tilbyder ekstra stylingmuligheder som farver og placering. Begge formater er platformsuafhængige og velegnede til web, desktop og mobil. Valget afhænger ofte af afspilningsenheden: SRT er den universelle standard, VTT giver mere designfrihed. Til oprettelse er simple teksteditorer tilstrækkelige, men specialsoftware letter timingen.
Optimering af timing og læsbarhed
God timing er afgørende for læsbarheden af undertekster. Retningslinjer anbefaler en visningsvarighed på minimum et sekund til maksimalt seks sekunder pr. undertekstblok. Kortere indblændinger tvinger til hurtig læsning, længere fører til genlæsning. Afstanden mellem to undertekster bør være mindst 0,2 sekunder. Synkroniser underteksterne præcist med starten af taleoutput. Undgå overlapninger og sørg for en jævn rytme. Test læsbarheden med seere i forskellige aldersgrupper. Brug professionelle værktøjer til præcis tidsstyring.
Overhold tegnbegrænsning pr. linje
Det maksimale antal tegn pr. undertekstlinje er en vigtig faktor for læsbarheden. Sædvanligvis 37 til 42 tegn pr. linje med maksimalt to linjer pr. undertekstblok. Overskrides dette, bliver skriften for lille eller teksten ufuldstændig. Sørg for fornuftige linjeskift: Del ikke sætninger vilkårligt, men tag hensyn til fraser og vejrtrækning. Længere dialoger bør fordeles på flere undertekster. For sprog med lange ord som tysk anbefales den nedre grænse. Brug funktionen 'Safe Title Area' i videosoftware for at undgå overlap med vigtigt billedindhold.
Undertekster versus voiceover
Undertekster og voiceover er forskellige metoder til oversættelse af talesprog. Undertekster bevarer originallyden og er mindre invasive. De egner sig til flersprogede målgrupper og døve. Voiceover erstatter originalsproget med en overlappende stemme, hvilket ofte fremstår synkroniseret. Valget afhænger af formålet: Undertekster er billigere og hurtigere at producere, mens voiceover virker mere naturligt for seere, der undgår læsning. Hybridformer som 'lydfilm' med lydbeskrivelse kombinerer begge tilgange. Vær opmærksom på lovkrav: I mange lande er undertekster for tilgængelighed påbudt. Dette erstatter ikke juridisk rådgivning.
Tilgængelighed og flersprogede versioner
Oprettelse af tilgængelige undertekster er ikke en mulighed, men et lovkrav i mange regioner. De skal ikke kun indeholde dialog, men også relevante lyde og musiktekster i firkantede parenteser. Til flersprogede versioner opretter du separate undertekstfiler pr. sprog og synkroniserer dem med den samme mastervideo. Sørg for ensartet terminologi og kulturelle tilpasninger. Ved lydfilm tilføjer du lydbeskrivelser for visuelle elementer. Brug standardiserede metadata til sprogenkendelse. En professionel arbejdsgang omfatter kvalitetssikring og test med berørte brugergrupper.
